David Kayumba – ny landsleder på Hope’s kontor i Kamuli

For at lære mere om HOPE’s nye landsleder har vi stillet David nogle spørgsmål:

1. Hvordan er din familiesituation? Hvilke hobbyer eller interesser giver dig glæde?
Min familie har altid været meget støttende over for min karriere, og de er begejstrede for mit arbejde. De har altid opmuntret mig til at forfølge arbejde, der skaber en positiv effekt, så jeg føler mig heldig at have den opbakning. Selvom min nærmeste familie bor et andet sted, er de meget støttende.
I min fritid nyder jeg udendørsaktiviteter, især at se fodbold, lytte til musik, se film, samt lytte til motiverende og virkelige livshistorier. Disse aktiviteter hjælper mig med at bevare balancen og energien, hvilket jeg mener er vigtigt for lederskab.

2. Hvordan planlægger du at arbejde sammen med skolerne for at forbedre børns sundhed og levevilkår?
Jeg mener, at skoler spiller en nøglerolle i at forbedre børns sundhed og levevilkår. Min plan er at arbejde tæt sammen med lærere, skole-sundhedsklubber, forældre-lærerforeninger og offentlige sundhedsfaciliteter for at styrke sundhedsundervisning om emner som malariaforebyggelse, hygiejne og ernæring. Vi vil opfordre til praktiske aktiviteter såsom oprydningsdage og kampagner for håndvask og, hvor muligt, støtte adgangen til rent vand, sanitet og myggenet. Det vigtigste er, at vi ønsker at styrke både lærere og elever, så sunde vaner bliver en del af skolekulturen – og dermed også kan brede sig til hjemmene og lokalsamfundene for at skabe varig effekt.

3. Hvilke strategier bruger du for at støtte og styrke lærere i at levere kvalitetsundervisning til børn?
For at støtte og styrke lærere vil vi arbejde sammen med skoleledelser om at styrke deres kapacitet gennem kontinuerlig faglig udvikling, mentorordninger og deling af bedste praksis. Jeg tror også på at udstyre dem med praktiske undervisningsmidler og ressourcer, der gør deres arbejde lettere og mere virkningsfuldt. Udover træning er motivation afgørende; derfor vil vi skabe rum for at anerkende deres indsats og opfordre skoleledere til at give lærerne en stemme i beslutningsprocesser.
Endelig vil vi samarbejde med skoleejere og ledelser for at støtte lærernes trivsel, for når lærere føler sig værdsat og styrket, er de bedre i stand til at levere kvalitetsundervisning og inspirere børn.

4. Hvordan håndterer og fordeler du ressourcer effektivt for at imødekomme skolers og elevers forskellige behov?
Jeg mener, at effektiv ressourceforvaltning starter med en klar forståelse af de unikke behov for hver skole og elevgruppe. Med en evidensbaseret fordeling kan vi sikre, at ressourcerne bruges dér, hvor de skaber størst effekt.
Lighed og gennemsigtighed er centrale, så det er vigtigt at involvere lærere, skolebestyrelser, socialarbejdere og lokale myndigheder i planlægning og beslutninger.
For at sikre ansvarlighed skal skoler have kapacitet til at overvåge og følge op på, hvordan ressourcerne anvendes, samt måle resultater med fokus på bæredygtighed.

5. Hvilke personlige værdier driver dine bestræbelser på at opbygge stærke relationer i lokalsamfundet til støtte for uddannelse?
Mit arbejde med lokalsamfund er guidet af åben kommunikation, respekt, empati og integritet. Jeg tror, at varig forandring i enhver indsats opnås, når vi virkelig lytter til lokalsamfundets stemmer, respekterer deres viden og arbejder sammen med dem – ikke for dem.
Jeg mener, at gennemsigtighed og ansvarlighed er nøglen, fordi det hjælper med at opbygge tillid. Frem for alt værdsætter jeg inklusion, hvor alle interessenter – forældre, lærere, socialarbejdere, lokale ledere og selv børn – føler sig hørt og repræsenteret.

6. Hvem eller hvad har formet din ledelsesstil og personlige udvikling som administrator?
Min ledelsesstil er primært formet af en kombination af mentorer, professionelle erfaringer og personlige værdier. Tidligt i min karriere var jeg heldig at arbejde under ledere, der praktiserede tjenende lederskab, hvilket viste mig styrken i ydmyghed, at lytte og at lede ved eksempel.
Da jeg kom ind i NGO-sektoren, styrkede erfaringerne min tro på samarbejde, tilpasningsevne og ansvarlighed – især når man arbejder i mangfoldige samfund.
På et personligt plan har de udfordringer, jeg har mødt, lært mig modstandskraft og empati, som jeg bringer ind i mit lederskab. Jeg ser lederskab som en kontinuerlig rejse, hvor man lærer af kolleger og støtter/mentorer dem til at vokse som bedre individer dag for dag.

7. Hvordan prioriterer du dit eget velbefindende blandt udfordringerne med at lede skoler og støtte børn?
Mit eget velbefindende er essentielt, hvis jeg skal være effektiv i at støtte skoler og børn. Jeg sørger for at tage mig tid til aktiviteter, der holder mig i balance, såsom at være sammen med familien, lytte til gospelmusik, se film, fodbold, læse – og indimellem nyder jeg private stunder enten i haven eller derhjemme.
Med tiden har jeg lært at styre min tidsplan omhyggeligt og sætte sunde grænser, hvilket gør det muligt for mig at forblive fokuseret og energisk, selv når der opstår udfordringer.
Derudover hjælper mentoring og opgavefordeling med kolleger mig til at reducere belastningen som teamleder, samtidig med at jeg får tid til at koncentrere mig om de større opgaver.

8. Hvordan former din kulturelle baggrund din tilgang til at lede mangfoldige skoler og engagere elever og familier?
Min kulturelle baggrund har i høj grad formet, hvordan jeg leder og engagerer mig i lokalsamfund. I Uganda er der et kendt ordsprog: “Omwana takulila nju emu” – oversat: “et barn vokser ikke op i ét hjem” – som afspejler troen på, at det er hele samfundets ansvar at opfostre og uddanne børn. At vokse op med denne tankegang lærte mig at værdsætte inklusion, fælles indsats og respekt for forskellige stemmer. I dag bringer jeg den samme ånd ind i mit lederskab: at lytte først, engagere forældre, lærere og lokalsamfund – og sikre, at alle aktører spiller en aktiv rolle i fællesskabets trivsel.

9. Hvad gør du for fortsat at lære og vokse både personligt og professionelt i din rolle som administrator?
Jeg mener, at effektivt lederskab kræver kontinuerlig læring. Professionelt deltager jeg i kurser, workshops og erfaringsudveksling for at skærpe mine færdigheder og holde mig opdateret på bedste praksis inden for mit felt. Jeg lærer også meget af kolleger, lærere og lokale ledere ved at lytte til deres perspektiver og reflektere over feedback.
Personligt afsætter jeg tid til at læse, netværke og praktisere aktiviteter, der hjælper mig med at vokse i selvindsigt og modstandskraft. Med min uddannelsesmæssige baggrund i Socialt Arbejde og Social Administration, kombineret med daglige arbejdserfaringer og mentorforløb, fortsætter jeg med at vokse både som leder og som menneske.

10. Hvad motiverer dig i dit arbejde – både som administrator og som teammedlem?
I mit arbejde motiveres jeg af muligheden for at gøre en konkret forskel i børns, unges og lokalsamfunds liv.
Som administrator finder jeg glæde i at skabe et miljø og implementere strategier, der fremmer både organisationens og personalets vækst. Jeg elsker at være en del af et team; at lære af kolleger, dele idéer og fejre vores resultater sammen. At se personlig udvikling og positiv forandring blandt mine kolleger eller de lokalsamfund, vi arbejder med, holder mig energisk og engageret i mit arbejde.
Ligeledes giver positiv feedback, anerkendelse og påskønnelse for at have bidraget til forandring mig inspiration og motivation til at fortsætte med at yde endnu mere.

Her kan du læse formand Hans Christians opslag om ansættelsen af David: https://www.hope.ug/2025/09/29/1860/