Children of Hope (COH)
Gennem fadderskaber kan du være med til at hjælpe et barn i skole,
det koster 225,- DKK pr. måned (beløbet er fradragsberettiget)
(for virksomhedsejere, se mere her)
Den månedlige betaling giver 1 barn:
– Skolepenge betalt direkte til skolerne
– Skoleuniformer (et sæt pr. år)
– 2 måltider mad om dagen (skoledage)
– – 2 Dage om ugen med særlig nærende kosttilskud til alle børn på skolerne, ikke kun fadder børn. (ca 700 børn)
– Skole fornødenheder (blyanter, bøger, sæbe, tandbørste, hygiejnebind m.m.)
– Ugentlige tilstedeværelse af COHs Ugandiske socialarbejder. Hver skole har egen fast socialarbejder.
– 6 årlige sundhedscheck, med behandling af en række sygdomme.
– COH bidrager tillige til skolens øvrige tilbud således at fadderbørn også deltager i skoleudflugt, diverse fejringer osv.
Derudover:
– COH bidrager til efteruddannelse af skolernes lærerstab.
– COH sørger for relevant efteruddannelse af eget personale.
(ingen Hope Danmark folk, hverken i Danmark eller i Uganda, modtager betaling for arbejdsindsatsen – alle arbejder frivilligt)
Det foregår på følgende måde:
Klik her, eller på billedet til venstre for at komme igang. Her bliver du mødt af en formular,
– ved udfyldelse og indsendelse af denne, tilkendegiver du at ville være fadder.
Efter indsendelse modtager du straks en mail med instruktioner:
(hvis ikke – tjek venligst din mappe “Uønsket post”)
1. Detaljer om hvordan du påbegynder indbetalinger.
Vi tjekker kontoen for nye betalende faddere den 2. i hver måned og herefter meddeles det til Socialarbejderne hvor mange børn de kan få startet i skole. Årsagen til denne langsommelighed er at det er dyrt og tidskrævende at rejse i landsbyerne, ikke mindst i regntiden, så vi kan ikke starte denne process hele tiden.
2. Information om oprettelse af medlemsskab i Foreningen Hope Danmark
Vi ønsker at alle faddere er medlemmer af foreningen således man har medindflydelse på udviklingen. Tillige står vi stærkere, med mange medlemmer, når vi ansøger om donationer til udviklingsprojekter. Det er naturligvis ikke et krav og du kan undlade at betale kontingentopkrævningen når den ankommer.
Tak fordi du vil hjælpe!
Er du allerede fadder, klik her eller på billedet til venstre for log-in, så du kan følge dit sponsorbarn eller sponsorbørn.