Kære Hope Danmark, kære faddere, kære støtter og interesserede i Hopes arbejde
Mit navn er Betty Lillian Isoke, jeg er social worker hos Children of Hope og jeg er tilknyttet Namasagali Star Light School, hvor jeg er ansvarlig for kontakten til 100 børn. Jeg har været ansat hos Children of Hope i seks år.
Allerførst vil jeg gerne benytte muligheden til at sige tak til jer, der har fadderbørn. Gennem jeres engagement er mange børn blevet reddet, de er levende beviser på, at de har fået givet et nyt liv. Også tak til Gud for at vi ansatte ved hans nåde bliver ledt til at hjælpe de rette familier og børn.
Jeg vil dele eksempler på, hvordan Children of Hope har fået mulighed for at støtte udsatte børn. Flere af de børn vi møder er forældreløse, nogle har sygdomme såsom kræft, epilepsi, eller lever med HIV eller AIDS, mens andre lever i ekstrem fattigdom. Vi er lokaliseret i Kamuli-Busoga regionen i Uganda, og i øjeblikket er Hopes arbejde tilknyttet tre skoler: Covenant Community School i Kirolo, Star Light School i Namasagali og Bukose Junior High School. På de tre skoler støtter fadderne i Hope 245 børn.
Som social workers arbejder vi med fire forskellige fokusområder:
- At fremme børnenes akademiske evner – dette er vores primære fokus
- At forbedre børnenes fysiske helbredstilstand
- At forbedre børnenes velfærd og sociale udvikling
- At forbedre familiernes velfærd og sociale udvikling.
Lad mig forklare lidt om mine erfaringer med punkt fire. Vi følger alle børnene løbende ud fra et årshjul der hjælper os til at nå omkring alle punkterne i løbet af året. Punkt fire varetager vi oftest i ferie sæsonen, hvor vi har tid til at besøge børnene i deres hjem. Vi taler med deres værger og med børnene selv, undersøger hvordan de lever deres hverdagsliv, hvor de er udfordrede i deres dagligdag og hvordan vi kan hjælpe dem fremad.
I mit område har vi startet et initiativ jeg kalder “familie forandrings sessioner.” De foregår typisk to gange om måneden, hvor alle familierne til sponsorbørnene og andre interesserede familier mødes og diskuterer forskellige emner, f.eks. børns rettigheder, økonomisk ansvarlighed gennem opsparing, landbrugsprojekter, madlavningskurser, iværksætteri og meget andet.
Gennem disse sessioner har jeg mødt to familier som har gjort et særligt indtryk. Deres livsituation var kritisk, de boede i små lerhytter, men ved at lære økonomisk ansvarlig via opsparing, er det lykkedes begge familier at spare op til at bygge bedre huse til deres familier. Ud fra gruppen af faddere vælger vi en komite som beskæftiger sig med at drive en opsparingsgruppe, som hjælper familierne med at spare nogle af deres penge op. Som social worker er min rolle primært at guide dem i hvordan de skal drive gruppen og så hjælpe med at føre regnskab, og jeg kan uden tøven sige, at mange familier har nydt godt af dette initiativ.
Her kan du se Mukyala Gifts gamle hytte. Efter hendes værge lykkedes med at spare penge op sammen med andre faddere, kunne hun bygge et hus med jerndør. En del af pengene kom også fra overskuddet fra hendes have.
Nogenlunde samme proces gik Auma Florence igennem. Hendes bedstemor engagerede sig i en opsparingsgruppe og satte 10.000 ugandiske Shillings ind på sin opsparing til hvert møde, hvilket svarer til ca 18 kroner. På samme tid startede hun med at lave mursten og den samlede indsat betød at hun var i stand til at bygge et smukt hjem med jerndøre. Nedenfor kan du se Auma Flonces gamle lerhytte og det nye hus, som familien snart kan flytte ind i.
Tak til dig, der er med til at støtte Children of Hopes arbejde, du gør en forskel i mange menneskers liv. Jeg vil gerne opfordre dig, hvis du endnu ikke har et fadderbarn, om du har lyst til at være med til at give en hånd, til at hjælp dem, der ikke selv har råd og muligheder.