Skrevet af Anders Haldrup
Det er helt eventyrlig at sidde i de store afrikansk træstole under stråtaget sammen med Molly og Jonathan. Vi deler glæder og udfordringen i vort nu fælles projekt – at række ud til den underprivilegerede del af befolkningen i Kamuli området i det østlige Uganda.
De er blevet mine venner
Det eventyrlige ved vores møde er ikke først og fremmest, at vi sidder under Afrikas sol med Afrikas skønhed rundt omkring os. Det er heller ikke så meget mødet med en helt anderledes kultur. Det, der gør vores møde enestående er, at jeg her mødes med venner.
Gennem Hope Danmark er jeg blevet introduceret til dette ugandiske ægtepar. Jeg har fået lov til at være med i support- og venskabsgruppen, og har herigennem mødt Molly og Jonathan flere gange. I Danmark mødte jeg dem første gang, da de var på partnerskabsbesøg. Her fik vi snakket en del, og jeg fandt ud af, at vi deler hjertet for unge og deres engagement i kirke og samfund. Vor kultur og vore omstændigheder er vidt forskellige, men visionen er den samme. Vi er forelskede i Kamuli området og drømmer om i fællesskab at gøre en forskel der.
På ungeturen blev jeg helt solgt
I efteråret 2012 var jeg med til at arrangere en ungetur til Uganda. Vi var 7 unge og 3 voksne, som tog af sted. Vi skulle selvfølgelig besøge Molly og Jonathan, men også deltage i en fælles ungdomslejr, hvor 10 unge ugandere sammen med os fra Danmark, skulle drøfte frivillighed, demokrati og det at være ung. Bagefter skulle vi sammen lede en børnelejr for 50 ugandiske børn (det antal voksede dog til 4-500 børn, men sådan går det let i Afrika). Det var en fantastisk oplevelse at lære de unge ugandere at kende. Og så var det super meningsfyldt at give børn med dårlige vilkår mulighed for at lege og danse, at lave ballon dyr og synge med på fede børnelovsange! Den tur har gjort en forskel for mig, jeg blev grebet af arbejdet i Kamuli, og jeg fik lyst til at engagere mig yderligere.
Livsperspektiv og eventyr
Det er fedt, at jeg ikke bare skal maile til Jonathan og Molly, men vi kan mødes, lytte til hinanden og bede sammen. At have venner i Uganda, som lever helt anderledes end mig og på mange måder er mere udfordret end mig, det har udvidet min horisont. Det har gjort at jeg værdsætter det som jeg selv står i, på en anden måde. Jeg er gennem Hope blevet opmærksom på de behov som børn og unge i Uganda har, og det har givet mig et hjerte for at hjælpe. Jeg er blevet vækket og har fået øjnene op for den fattigdom der er rundt omkring i verden. Jeg vidste det vel egentlig godt, men gennem mit personlige engagement er 
det røget helt ind i hjertet, og har gjort mig parat til at tilsidesætte nogle af mine egne behov for at tjene andre. Men selvfølgelig er det også et eventyr. I Uganda er der dejligt varmt, landet er fantastisk smukt, og uganderne er venlige mennesker. Det er eksotisk, spændende og skønt. Men det er altså mere end det. Det at komme tæt på arbejdet i Hope gennem længere tid, har betydet meget for mig. Min verden er blevet større. Den samme oplevelse, tror jeg, også andre kan få.
Jeg er gennem Hope blevet opmærksom på de behov som børn og unge i Uganda har, og det har givet mig et hjerte for at hjælpe.
Uganda og SommerOase
På SommerOase 2014 fik Hope mulighed for at fortælle om arbejdet i Uganda. Det er vi meget taknemlige for! Der blev tegnet flere fadderskaber, og dermed får flere børn mulighed for skolegang. Men der er fortsat brug for flere fadderskaber. I Kamuli området er der alt for mange børn, der ikke går i skole. Forældrene har ikke råd til at sende dem af sted. Målet med fadderskabsprojektet er at hjælpe underprivilegerede børn til skolegang, og dermed give dem mulighed for den læring, der er nødvendig, for at de på sigt kan tage ansvar i deres samfund. Første skole Hope samarbejder med ligger i sognet Budadhengo. Alene i det sogn er der omkring 1500 børn, der endnu ikke går i skole.
I Hope tror vi det gør en forskel, når vi involverer os i andre menneskers livssituation og i de vanskeligheder som store dele af verdens befolkning oplever. Vi tror det gør en forskel for dem der hjælpes, men også for os selv. Gennem hjælpen får børn og familier i Uganda mulighed for at leve værdigt og selv bidrage til samfundets fremgang og vi får gennem engagementet øjnene op for kampen for retfærdighed og lighed.
Venskabet fortsætter og du må gerne være med!
Mødet i hytten med Molly og Jonathan handler primært om det fælles fadderskabsprogram som Hope Danmark og Hope Foundation Uganda har gang i. Men der er også andre drømme og andre projekter, som ville forbedre levevilkårene for de svageste i Kamuli området. Men en af udfordringerne i Uganda er mangel på ressourcer. Der er ikke midler til at realisere de drømme og de projekter som uganderne gerne selv vil arbejde med. Det er blandt andet her vi kan hjælpe. Vi kan åbne vores øjne og vore hjerter for behovene, og dele af vores velstand med dem der mangler. Det gør en forskel både for dem men også for os. Vi har brug for hinanden!