Af: Anja Christiansen
Edit Nabirye står på podiet I Kamuli-distriktets ungdomscenter, og læser med fast stemme tallene på papiret foran hende. Der er ikke noget at tage fejl af mere, tallene taler sit tydelige sprog: 26,4 % af den voksne befolkning i Kamuli har forhøjet blodtryk, mens 9,4 % har forhøjet blodsukker.
I februar og marts 2020, gik organisationen Kanengo sammen med 33 borgerråd i Kamuli-distriktet. I perioden testede man 1627 tilfældige mennesker over 18 år fordelt på 13 kommuner for forhøjet blodtryk og for højt blodsukker. Et hold af 165 frivillige sundhedshjælpere udførte testene, kyndigt vejledt af 10 forandringsagenter og en læge.
Tallene præsenteres af Edit Nabirye på et distrikts-dialogmøde arrangeret af Kanengo som skal give borgerrådene mulighed for at diskutere relevante problemstillinger med distriktets øverste myndigheder. Kommunaldirektørens repræsentant, Aduma Geoffrey er enig i, at tallene viser et problem. Aduma Geffrey supplerer Edits præsentation med at tilføje, at en tredjedel af alle dødsfald i Kamuli-distriktet skyldes ikke-smitsomme sygdomme.
Edit Nabirye præsenterer tallene, der tydeligt viser, at der er behov for at behandle ikke-smitsomme sygdomme bedre. Op mod hver tredje dødsfald i Kamuli-distriktet skyldes ikke-smitsomme sygdomme, såsom forhøjet blodtryk eller diabetes.
Kanengo skaber opmærksomhed om ikke-smitsomme sygdomme
Kamuli Network for Non-government organisations (Kanengo) i samarbejde med Hope Danmark har siden 2015 arbejdet med at teste, forebygge og skabe opmærksomhed om højt blodtryk og diabetes i Kamuli-distriktet i det østlige Uganda. Over tid har projektets fokus ændret sig fra primært at være oplysningsarbejde til i dag at fokusere på fortalervirksomhed.
Kanengo opretter og samarbejder med lokale borgerråd og har udviklet en forandringsteori for deres fortalervirksomhed, som basalt set er en cirkulær proces, der gennemføres i samarbejde med borgerrådene.
Fortalervirksomhed giver hjælp til diabetespatienter
Processen begynder på landsbyniveau, hvor borgerrådende på deres månedlige møder diskuterer, hvilke problemstillinger der er i landsbyen. Borgerrådet udvælger den eller de problemstillinger, som er mest presserende og som et flertal foretrækker at arbejde videre med. Det kan eksempelvis være, at der ikke er nok medicin til folk som lider af højt blodtryk eller diabetes på den lokale sundhedsklinik. Herefter undersøges problemet i lokalområdet og hvis nødvendigt indsamles data om problemets omfang. Når borgerrådet har overblik over problemets omfang udarbejdes et diskussionspapir, hvor problemstillingen og omfanget præsenteres. Diskussionspapiret præsenteres først til den lokale kommune, hvor det diskuteres på et offentligt møde med de kommunale myndigheder. Hvis det er muligt, findes løsninger på problemstillingen allerede på dette niveau, eksempelvis ved at kommunen vælger at allokere flere ressourcer til ikke-smitsomme sygdomme. I eksemplet med de ikke-smitsomme sygdomme er et af hovedproblemerne, at der ikke er nok medicin på sundhedsklinikkerne og ikke nok testfaciliteter til at finde ud af, om folk har højt blodtryk eller forhøjet blodsukker. Det betyder, at mange er syge uden at vide det. Imidlertid har kommunerne i Uganda ikke et stort kommunalt budget og faktisk er der slet ikke budgetteret med penge til medicin til ikke-smitsomme sygdomme. Kanengos undersøgelse viser, at kun 11 % af de ugandere, der har forhøjet blodtryk eller blodsukker tager medicin.
Hvis ikke alle aspekter af en problemstilling kan løses på kommunalt niveau, indkalder borgerrådene i fælleskab til et dialogmøde med distriktet, hvor problemstillingen igen debatteres med distriktets øverste myndigheder og hvor parterne i fælleskab kommer op med løsninger.
Kanengo ønsker at forandre på nationalt plan
I Kanengos model støttes de 33 borgerråd af 10 forandringsagenter, som selv har siddet i et borgerråd men som derudover er uddannet i fortalervirksomhed af Kanengo. Edit Nabirye er en af dem. Hun har arbejdet frivilligt for Kanengo siden 2015 og været med i kampen for at sikre flere ressourcer til ikke-smitsomme sygdomme i Kamuli-distriktet. Udover den omfattende undersøgelse, har hun også underskrevet samarbejdsaftaler mellem Kanengo og 10 af de i alt 13 kommuner. Samarbejdsaftalerne mellem Kanengo og kommunerne underbygger sagen og er et vigtigt pressionsmiddel til at få distriktet til at allokere flere ressourcer til ikke-smitsomme sygdomme.
På dialogmødet anerkender distriktsmyndighederne behovet for flere ressourcer til ikke-smitsomme sygdomme og lover at afsætte flere ressourcer. Imidlertid fortæller repræsentanten for Kamulis planlægningsafdeling, at det generelle nationale sundhedsbudget allerede er fastlagt, så hvis der skal ske omfattende ændringer i prioriteringerne, skal dette ske på nationalt niveau.
Aduma Geoffrey understreger dog, at Kanengos arbejde allerede har betydet mere medicin til patienter med ikke-smitsomme sygdomme, da de lokale sundhedsklinikker har registret en mærkbar stigning i patienter med forhøjet blodtryk og diabetes, siden Kanengo og borgerrådene begyndte at teste blodtryk og blodsukkerniveauer i 2015. 165 frivillige sundhedsarbejdere udannet af Kanengo, har siden 2015 henvist over 6000 indbyggere i Kamuli-distriktet til sundhedsklinikkerne. Dette er også en fordel i forhold til allokeringen af ressourcer, da antallet af registrerede syge afgør hvor stor en mængde medicin der sendes til sundhedsklinikkerne. Netop derfor forventer distriktsplanlæggeren også at mængden af medicin til at behandle højt blodtryk og diabetes vil stige i 2020.
Det er gode nyheder!
Men det er bare ikke nok, mener Moses Kyewelyanga, Kanengos manager. Han vil arbejde for, at der afsættes endnu flere ressourcer til ikke-smitsomme sygdomme i Kamuli-distriktet. Derfor er næste skridt at skabe opmærksomhed omkring sagen på nationalt niveau. Edit Nabirye er helt enig. Hun vil hellere end gerne præsentere et diskussionspapir til det ugandiske parlament.
Du kan læse mere overordnet om Hopes civilsamfundsarbejde i artiklen “Civilsamfund…Hvaffornoget?”