Af Hans Christian Hansen 

Møder du nogen fra Hope Danmark, kan de finde på at slynge om sig med ord som ’civilsamfundsudvikling’, ’fortalervirksomhed’, ’kapacitetsopbygning’ og andre lange ord og begreber. Men hvad betyder de, og hvordan hænger de sammen?

Civilsamfundsudvikling kan bedst og enklest beskrives ved dette kendte eksempel: Du kan give en mand en fisk, og han bliver mæt én dag – et billede på nødhjælp. Denne (ofte nødvendige) lappeløsning kan ikke stå alene. Det er nødvendigt at lære manden at fiske, så han kan blive mæt i flere dage. Det er kapacitetsopbygning, som betyder at han lærer at tage ansvar for eget liv. For at udvikle samfundet, hvor fiskeren lever og arbejder, skal det sikres at manden har retten til at fiske i det vand, han bor ved, og adgang til det marked, hvor han kan sælge sin fisk. Kun ved at sikre disse rettigheder bliver det muligt at opbygge et bæredygtigt samfund.

 

Ret til rettigheder

Den såkaldte rettighedsbaserede tilgang til udvikling har FNs konventioner for menneskerettigheder fra 1948 som grundlag. Der er tale om både politiske og civile rettigheder, som fx ytringsfrihed, trosfrihed og forsamlingsfrihed, men også retten til fx uddannelse og sundhed.

Alle mennesker har altså nogle grundlæggende rettigheder, uanset hvor fattig, politisk undertrykt eller syg man er. Disse kaldes ’rettighedshavere’ (rights holders). Tilsvarende er der andre som har ansvar for at opfylde rettighederne, disse kaldes ’ansvarsholdere’ (duty bearers). Her tænker man oftest på regeringer og andre myndigheder, men de omfatter også kirkeledere, virksomhedsejere og forældre – alle der bærer et ansvar.

Når man begynder at tænke i rettigheder og ansvar skifter fokus fra behov for hjælp og velgørenhed, til opmærksomhed på det sociale ansvar, hvor man forsøger at forstå årsagerne til fattigdom, uretfærdighed og diskrimination. Derved er man bedre i stand til at prioritere hvor man skal sætte ind for at forbedre livsvilkårene og ikke mindst stå imod dem ved at arbejde for at ansvarlige ledere lever op til deres ansvar. Det sidste omtales ofte som ’fortalervirksomhed’. I en dansk sammenhæng kender vi f.eks. fortalervirksomhed fra lokalråd i mange kommuner, som arbejder for at deres lokale områdes behov bliver hørt og sikret af politikere og embedsfolk på rådhuset.

FNs verdensmål giver en rigtig god ramme for arbejdet med at forbedre livsvilkårene, fx afskaffelse af fattigdom, sikring af bedre uddannelse, sundhed og trivsel, reduktion af klimaforandringer, osv. Hvert enkelt verdensmål er komplekst at løse i sig selv, og de påvirker i høj grad hinanden. Der er nok at tage fat på.

 

Hope Danmarks arbejde med civilsamfundsudvikling

Hope Danmark har hidtil primært fokuseret på to rettigheder: retten til uddannelse og retten til bedre sundhed. Gennem programmet Children of Hope giver danske sponsorer (faddere) deres bidrag til at sikre børns uddannelse. I historien om fiskeren svarer det til kapacitetsudvikling. Vi kan konstatere at børnene oplever at der kommer mere struktur og ro i deres hverdag. Det giver dem mulighed for at koncentrere sig mere om undervisningen og i de fleste tilfælde resulterer det i en meget positiv faglig udvikling. Vores socialarbejdere inspirerer også til at forældre og værger tager mere ansvar for deres egne familier. I det meget, meget lille billede styrker selv skolepenge til ét barn civilsamfundet, det giver den enkelte familie en lille smule mere overskud. Læs f.eks. historien om hvordan de arbejder med at forbedre ernæringen i den daglige madlavning i artiklen Hope starter Cooking classes.

Siden 2015 har Hope Danmark sammen med vores partner, KANENGO, arbejdet for at forbedre kendskabet til sygdomme som sukkersyge, forhøjet blodtryk, osv. og hvad man kan gøre for at forebygge disse sygdomme. I landsbyerne er der udvalgt frivillige sundhedsarbejdere, som har modtaget en grundlæggende uddannelse i sygdomme og forebyggelse, hvilket gør at de er i stand til at foretage simple målinger og på basis heraf henvise borgere med sygdomssymptomer til hospitaler og sundhedscentre.
De frivillige sundhedsarbejdere er alle med i borgerråd, som forsøger at påvirke de lokale myndigheder (’duty bearers’) til at sikre bedre forhold for lokalbefolkningen.

Samarbejdet udføres i form af projekter, som gennemføres for penge fra DANIDA via CISU. Udover at forbedre kendskab til sygdomme og forebyggelse, arbejder vi for at forbedre borgerrådenes og KANENGOs kapacitet indenfor fortalervirksomhed. Det er for eksempel vigtigt at kunne dokumentere de reelle, lokale forhold, hvilket kræver viden om dataindsamling og databehandling. Konkret indsamles i første kvartal 2020 information om antal mennesker med sukkersyge eller forhøjet blodtryk i et afgrænset område i hver kommune i Kamuli distriktet. Denne information anvendes i forbindelse med udarbejdelse af indstillinger og krav til sundhedsmyndighederne om mere udstyr og medicin. Uddannelse og praktisk erfaring i udarbejdelse af indstillinger forbedrer muligheden for at udøve fortalervirksomhed på vegne af hele befolkningen.

Læs mere om dialog som strategi her: http://www.hope.ug/causes/dialog-som-strategi/

Du kan læs mere om Hope Danmark og vores arbejde med civilsamfundsudvikling her: https://www.hope.ug/civilsamfundsudvikling/