Møde mellem borgerråd og kommune i Kamuli, Uganda

Sarah Mutesi ser lidt bekymret ud da Grace Nanvuba, der er frivillig sundhedshjælper fra Kiiges borgerråd, sætter blodtryksapparatets manchet rundt om hendes arm. Grace pumper luft ind i manchetten og tæller sekunderne indtil luften langsomt er sivet ud. Han læser tallene og noterer dem sirligt ind i sit monitoreringsskema. Han udfylder en henvisning og giver den til Sarah, mens han kigger hende lige ind i øjnene og forklarer at hun har højt blodtryk og skal henvende sig på den nærmeste sundhedsklinik for at få en professionel diagnose og behandling. Sarah Mutesi er leder af sundhedsudvalget i Balawoli, en af kommunerne i Kamuli distriktet i det østlige Uganda. Hun deltager i dag i et dialogmøde mellem kommunens ledere og lokale borgerråd.

Vi er samlet i Balawoli kommunes kontorbygning og bydes velkommen af kommunens borgmester, Samson Kawuzi. Dagens møde er ét af KANENGOs dialogmøder med lokale ledere fra 7 kommuner i Kamuli distriktet. KANENGO er Hope Danmarks partner og dialogmødet er led i de to partneres projekt, som er støttet af CISU.

Dialog

Et dialogmøde er en del af borgerrådets arbejdsproces, og er ifølge Moses Kyewalyanga, koordinator for KANENGO, en platform hvor borgerrådene kan mødes med deres valgte ledere. Folket, repræsenteret i form af borgerrået, har på dialogmødet mulighed for at præsentere et problem og et oplæg til en løsning, som efterfølgende diskuteres.

Medlemmer fra de fem borgerråd i Balawoli er ankommet til kommunens rådhus for at dele deres bekymring. Dels over det stigende antal mennesker, der lider af NCD (f.eks. diabetes, forhøjet blodtryk, kræft eller lungesygdomme), dels kommunalbestyrelsens ineffektivitet på dette område.

Til vores overraskelse er repræsentanterne fra kommunalbestyrelsen og administrationen enige. De gør ikke nok. Borgmesteren, Samson Kawuzi, rejser sig og bekendtgøre at repræsentanter for Balawolis kommunalbestyrelse næste dag vil deltage i begravelsen af konen til borgmesteren i nabokommunen Mbulamoti. Hun døde af forhøjet blodtryk dagen før. Alle i rummet bliver med ét stille. NCD er et reelt problem og folk dør af sygdomme, som forholdsvis let kan behandles. Hvad kan man gøre?

Lederen af Buglobi sundhedscenteret rejser sig og siger at medicin til at behandle for højt blodtryk rent faktisk er tilgængeligt på sundhedscenteret. Men folk kommer ikke for at blive testet, selv om Bugolobi sundhedscenter har deres egen blodtryksmåler. Sundhedscenteret har endda været nødt til at destruere ubrugt og udløbet blodtrykssænkene medicin.

Jette Høst Fausholt fra Hope Danmark, som er læge og arbejder frivilligt for KANENGO nævner efterfølgende, at der ganske vist er noget medicin tilgængeligt på de forskellige offentlige sundhedscentre i Kamuli, men at den medicin der rent faktisk bliver stående tilbage på hylderne, er den medicin der er mindst effektiv og med flest bivirkninger. Sundhedspersonalet udleverer helst ikke denne medicin til patienterne. Dette blev ikke nævnt på dialogmødet.

Problemet

Parterne er nu enige om at der er et problem i Balawoli kommune og at folk dør af NCDs, der ellers i mange tilfælde kan behandles på de offentlige sundhedscentre. Der mangler generelt viden om NCDs, der mangler effektiv medicin til behandling og der mangler viden blandt sundhedspersonalet.

Data fra dialogmøder i andre kommuner i Kamuli distriktet viser, at sundhedscentre i området har måttet låne blodtryksapparater fra borgerrådenes frivillige sundhedshjælpere, som er trænet af KANENGO. De kommunale ledere og lederne af sundhedscentrene skyder generelt skylden for mangel på medicin og udstyr på distriktet og regeringen.  Da NCD ikke på landsplan er defineret som en specifik prioritering for sundhedscentre, prioriteres det heller ikke af de ansatte på sundhedscentrene. Det betyder i praksis at en sygeplejeske ikke automatisk tester for NCD, når en patient med symptomer søger lægehjælp.

Næste skridt

Kampen for bedre behandling af NCDs i Kamuli distriktet er kun lige begyndt, men i det mindste er dialogmødet et skridt i den rigtige retning. Der er nu tilbage at finde en løsning i Balawoli.

De kommunale ledere er enige i, at ikke-behandlede NCDs skal behandles og at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med KANENGO og de fem borgerråd i kommunen. Det næste skridt er at underskrive en social kontrakt mellem KANENGO og kommunen, der beskriver problemet og de forslåede løsninger. Der skal også indsamles data fra alle de 7 kommuner som hører under projektet og det hele skal præsenteres på det næste dialogmøde, som skal holdes med Kamuli-distriktet i oktober.

Da mødet er overstået taler KANENGOS rådgiver med Sarah Mutesi, der fik sit blodtryk målt i begyndelsen af mødet, og spørger ind til resultatet på hendes test. Hun siger at hun ikke forstår, hvorfor hendes blodtryk er højt. Måske kan KANENGO hjælpe? Sarah er en smule overvægtig, men rådgiveren kan ikke få sig selv til at sige det, så hun kommer med de sædvanlige fraser som KANENGOs frivillige sundhedshjælpere: Undgå fed mad, sukker og ikke mindst husk at dyrke motion. Rådgiveren opfordrer Sara Mutesi  til at søge hjælp hos det lokale sundhedscenter.

I løbet af mødet med Balawoli kommune er 18 tilfældige personer blevet testet og heraf havde 6 for højt blodtryk. Alle bliver opfordret til at blive testet igen på et sundhedscenter for at sikre en korrekt medicinsk diagnose og behandling.

Fakta – om borgerråd og NCD projektet
Et borgerråd er et folkevalgt lokalsamfunds parlament, som er demokratisk valgt og som operer på lokalt niveau. Det er en forsamling, udført af folket og valgt af folket. Et borgerråd giver mange fordele til lokalsamfundet, blandt andet at lokale ledere tager ansvar for udviklingen af lokalsamfund. Borgerråd er en god måde at lære og udvikle lederskab, fra lokalsamfund til nationalt niveau. Borgerråd transformerer lokalsamfund på en enkel men koordineret måde, hvor engagement og deltagelse er vigtig. Borgerråd styrker folks viden og kapacitet i forhold til at udfordre eller stille spørgsmål til, hvad deres ledere gør og hvordan de repræsenterer lokalsamfundets interesser og udfordringer. Kilde: oversat til dansk fra s.15 “Neighborhood Assemblies – a Facilitators Manual”, 2014, DENIVA
KANENGO (Kamuli Network of Non Government organisations) udfører i samarbejde med Hope Danmark projektet: “Oplysning, kapacitet, advocacy og ansvarlighed i forhold til NCDs i 7 kommuner i Kamuli distriktet, Uganda”. Projektet er finansieret af CISU (Civilsamfund I Udvikling) og strækker sig over 18 måneder fra 2017 til 2019. Projektets omdrejningspunkt er 21 borgerråd, spredt ud over Kamuli distriktet i det østlige Uganda.
NCD er betegnelsen for ikke-smitsomme sygdomme og er defineret i dette projekt som livsstilssygdomme. Projektet er afgrænset til højt blodtryk og diabetes, men projektet anerkender at der er andre ikke-smitsomme sygdomme, der også kunne være inkluderet, så som astma og kræft. Risikofaktorer kan være mangel på motion, misbrug af stoffer, samt overdreven alkoholforbrug, rygning og usund og/eller mangelfuld kost.
I år 2016 og 2017, udførte KANENGO en undersøgelse af 1000 mennesker i Kamuli distriktet og fandt her, at 48,7 % af de 1000 test personer enten havde højt blodtryk eller for højt sukker indhold i blodet – diabetes