Reportage af: Anja Christiansen
Den 20 marts blev alle skoler I Uganda lukket som følge af truslen fra coronavirus. Der var på det tidspunkt ingen registrerede smittede i landet. Nedlukningerne skete i et forsøg på at undgå udbredelsen af coronavirus i Uganda. Den 1. april lukkede Uganda helt ned i 7 uger, hvor transport, forsamlinger på over 5 personer var forbudt, regeringskontorer lukkede og alle ikke essentielle forretninger ligeledes blev lukket. Der blev derudover også indført udgangsforbud fra kl.19.00 til kl.6.30
Transport er nu igen tilladt og forsamlingsforbuddet delvist hævet. Der er stadig udgangsforbud mellem kl.21 og kl.5.30, og skolerne er stadig delvist lukkede. De registrerede tilfælde af coronavirus stiger fra dag til dag mellem 100 til 400 tilfælde dagligt. Omkring 70 personer er officielt døde af coronavirus. Kamuli distriktet har endnu ikke nogle registrede tilfælde af corona virus.
“Coronavirus har givet mig et tættere forhold til de familier, der får et barns skolegang sponsoreret af Children of Hope.”
Rogers Magino
Rogers Magino er ansat af Children of Hope som social arbejder og ansvarlig for Bukose Junior School i Byende, i Kamuli Distriktet. Selvom man skulle tro det modsatte, har coronavirusset bragt uventede gode sider med sig.
Rogers forklarer nærmere, at mens Uganda var totalt lukket ned i 7 uger fra marts til april, så kunne han kun ringe rundt til familierne for at vedligeholde kontakten og høre, hvordan børnene havde det. Overraskende nok har denne kommunikationsform medført et tættere forhold, og forældrene eller værgerne til børnene er også begyndt at ringe tilbage, når de har et emne, de gerne vil diskutere.
Da Uganda langsomt lukkede op og det blev tilladt at bevæge sig rundt, begyndte Rogers at besøge familierne på hans motorcykel. Det senarie der mødte ham, var bekymrende. Ikke blot var børnene ikke i skole, mange af deres forsørgere havde også mistet deres indtægtskilde, da det under nedlukningen ikke længere var tilladt at sælge grøntsager og små snacks på de lokale markeder. Mere end 6 måneder efter nedlukningen er der fortsat restriktioner på markedspladser og lignende.
Personlig omdeling af melblandinger
Når børnene går i skole, får de næringsholdig grød hver morgen samt frokost. Disse garanterede måltider forsvandt sammen med skolelukningerne. Dette kosttilskud er normalt medvirkende til at forbedre børnenes ernæringstilstand væsentligt.
Desværre kommer en ulykke sjældent alene og udover konsekvenserne af coronavirus, blev dele af Bukose i april og maj oversvømmet efter store regnmasser. Derfor besluttede Rogers og Children of Hope teamet at starte en personlig uddeling af det næringsholdige grødpulver til familierne. De gik endda i gang med at skabe deres egen melblanding, som de fik sat i produktion og stadig i dag uddeler til de svageste familier.
Nye undervisningmaterialer og spontan hjemmeskoling
Den ugandiske regering er opmærksom på, at det er problematisk, at børnene ikke er i skole. Derfor begyndte undervisningsministeriet at uddele undervisningsmaterialer til klassetrinene 1-7 klasse efter nedlukningen. Men da materialerne endelig ankom til Bukose, var der kun få eksemplarer til hvert klassetrin og slet ikke nok til alle børnene. Heldigvis fik teamet i Children of Hope en anden god ide til at forbedre situationen.
De landsdækkende aviser var begyndt at udgive undervisningsmaterialer i avisform. To gange om ugen køber Rogers derfor aviser nok til alle sponsorbørnene og tager dem med til Bukose. Nogle af forældrene har i samarbejde med to lærere taget initiativ til en hjemmeskole, som foregår i en lille kaffeplantage i landsbyen. Her mødes lærerne med nogle af børnene hver dag fra kl.14.00 til kl.16.30 og gennemgår undervisningsmaterialerne med børnene. Som betaling får lærerne sæbe, grøntsager fra familierne haver og hvad de ellers kan undvære.
Lukningen af skolerne har også betydet, at lærerne ikke længere får løn. Skolepenge er den eneste indtægtskilde for privatskolerne i Uganda, og når børnene ikke må gå i skole bliver der naturligvis ikke betalt skolepenge. Dette har medført, at lærerne meget hurtigt har mistet deres økonomiske livsgrundlag og nu lever i dyb fattigdom.
”Lærerne bor oftest i lokalområdet, hvor der ikke er mange andre job muligheder,” fortæller Mustafa Tilbagalika ejer af Bukose Junior School. Han beskriver situationen for lærerne og familierne som uholdbar. Nedlukningen har medført sult og underernæring. Mustafa Tilbagalika slår ud med armene.
”Når jeg ikke får skolepenge, har jeg ikke midler til at betale lærerne. Det er meget trist.”
Han er ikke meget for at udtale sig om sin egen situation, men siger så endeligt, at han aldrig før har tjent så lidt som nu. Derfor sætter Mustafa Tilbagalika pris på Children of Hope:
”Jeg takker vores partner (Children of Hope) for det tilskud de har ydet direkte til de berørte familier under nedlukningen af samfundet.”
Nyopståede landbrugsprojekter
Rogers fortæller, at Children of Hope teamet er meget opmærksomme på den øgede fattigdom som børnene, deres familier og lokalsamfundet generelt oplever.
”Nedlukningen af samfundet har også betydet at vi har fået nye ideer og er begyndt at eksperimentere med nye tiltage som skal forbedre forholdene for sponsorbørnene.”
De børn der bliver udvalgt til et sponsorship kommer allerede fra den fattigste del af lokalsamfundet, så mangel på ressourcer er ikke nyt. Derfor har teamet spurgt sig selv og familierne, hvordan denne fattigdomscirkel kan brydes. Et af svarene er små landbrug.
Mange af familierne ejer ikke jord selv og har derfor ikke en køkkenhave der kan give et tilskud til maden på bordet og en ekstra indkomst ved salg af mere kommercielle afgrøder såsom majs. Derfor har teamet hos Children of Hope i samarbejde med familierne lanceret et projekt, hvor der kan gives støtte til at leje et stykke jord, som flere familier dyrker sammen. Children of Hope betaler for den første leje og såsæd. Den næste leje og frø skal familierne betale af overskuddet fra salget af den første høst.
Children of Hope planlægger at sætte i alt 37 af disse små fælles landbrugsprojekter i gang. I Bukose er der allerede opstartet fem projekter indtil videre. Hvert stykke jord fylder en hektar (4.046,9 m²) og hvert projekt har fire medlemmer. Her er det Nabuko Vincent der er leder for en gruppe, der dyrker majs og skiftes til at grave og luge ukrudt. Gruppemedlemmerne har fordelt deres roller i projektet i forhold til deres evner, fortæller de. Gruppe to er ledet af Babigumira Aisha, og hun spørger Rogers, om de kan få tilskud til gødning og eventuelt ukrudtsfjerner. Rogers kan ikke umiddelbart svare ja eller nej, men må tage spørgsmålet med hjem til teamet fra Children of Hope til deres næste møde på kontoret i Kamuli.
Efter besøg på fire af de fem nyopstartede landbrugsprojekter i Bukose kommer vi tilbage til kaffeplantagen, hvor børnene stadig modtager undervisning. Vi gør klar til at køre tilbage til Kamuli på Rogers motorcykel, og er begyndt at sige farvel til børnene, men forældrene har lagt andre planer. De har lavet mad til et sammenskudsgilde – og vi er inviteret med. Maden er ernæringsrig, lokal, ugandisk mad. De har uden Rogers indblanding taget initiativ til dette arrangement, en udløber af et projekt, som Children of Hope teamet satte i gang sidste år, nemlig tilberedelse af ernæringsrig mad af lokale grøntsager. I dag har familierne selv taget initiativ til et sammenskudsgilde, og Rogers glæder sig over, at projektet har slået rod.
